◄ tilbage til forrige side

fortsæt til næste side ►  

Starten og de første år

I efteråret 1935 modtog delingsfører Kaj Harhorn, Odense 1. kreds, en opfordring fra formanden for FDF i Odense, forstander J. Vig, Seden Lærlingehjem, til at være kredsfører i den FDF-kreds, man ønskede oprettet i Vor Frue Landsogn (nu Korsløkke sogn). Kaj Harhorn gav sit tilsagn, og med ham fulgte yderligere to førere fra 1. kreds, Carl Nommels og Svend Aage Mørck.

Der blev dannet en bestyrelse med sognepræst Knud Alsinger som formand, og de følgende måneder var præget af agitation for at hverve medlemmer til kredsen.

Den 1. marts 1936 afholdtes kredsens stiftelsesfest i Ejby Forsamlingshus. Landsforbundets formand, provst Ludvig Valentiner, holdt festtalen. 40 drenge og deres forældre fyldte pladserne ved kaffebordene, og drengene underholdt. Det var en festlig aften og en god begyndelse.

I 1937 forlod pastor Alsinger sognet, og den nye sognepræst, W.Kærup, blev formand for kredsen. Samme år så Kaj Harhorn sig nødsaget til at fratræde pa grund af tiltagende travlhed i sin forretning, og delingsfører Sigvard Franck fra Randers blev konstitueret som kredsfører.

Det skyldes Sigvard Francks energi og dygtighed, at det lykkedes at ombygge et smukt, gammelt bindingsværkshus i Sdr. Næraa Hestehave til weekendhytte for kredsen. Huset, der ejedes af gdjr. Anton Jensen, Ore Højgaard, blev købt i sommeren 1937 pa meget fordelagtige vilkår. En »aktietegning« blandt forældre og venner og gaver fra konsul Th.Muus og nu afdøde fru proprietær Møller, Stærmosegård, gjorde det økonomisk muligt at foretage ombygningen, som hovedsagelig blev udført af kredsens førere, nogle store drenge samt snedker V. Kristiansen fra kredsens bestyrelse.

I oktober 1938 blev hytten indviet og fik navnet »Junglehytten«.

Den 1. november 1938 rejste Sigvard Franck fra byen, og driftsleder Svend Kemner, som i en årrække havde været kredsfeører i København, blev den nye kredsfører.

I juni 1939 afholdtes hyttefest i Sdr. Næraa Hestehave for drenge, forældre og egnens beboere, og hyttefesten er blevet afholdt hvert år siden. I juli samme år var kredsen pa sin første sommerlejr på Thurø, og i alle de følgende år har kredsen hvert år haft en 8 dages sommerlejr, som regel på en af Odensekredsenes egne lejre »Højbjerg« eller »Fønsborg«.

Svend Kemners kredsførertid var præget af fremgang for kredsen, men desværre måtte han i august 1940 rejse fra byen.

Svend Aage Mørck blev nu af bestyrelsen udpeget tit at stå som leder af kredsen.

1940-1961

Besættelsestidens fem lange år indvirkede naturligt på kredsens arbejde, men her, som over hele landet, lærte FDF at indrette sig efter forholdene, så at arbejdet stort set kunne fortsætte uhindret.

Junglehytten

Junglehyttenm er i årenes 1øb stadig blevet forbedret. F. eks. blev der i 1955 foretaget forbedringer, som blev vurderet til 10.000 kr., men som på grund af en ny »aktietegning«, tipsmidler og andre gaver, samt sædvanlig gratis arbejdskraft kun kostede kredskassen 1.500 kr. Der er i denne forbindelse grund til at nævne murermester N. O. Laursen for hans store hjælp gennem årene.

I sommeren 1960 lykkedes det kredsen at erhverve 2 folde, som støder op til hytten, og vi råder nu over 2 tdr. land. Pengene til købet - 5.500 kr. - måtte vi låne, og der er derfor nu en gæld i hytten på 8.000 kr. Det er vort håb, at det inden for en kort årrække må lykkes at få denne gæld væsentlig nedbragt, da renter og afdrag repræsenterer en betydelig årlig udgift. I 1962 er det 25 år siden, vi erhvervede »Junglehytten«. Måske det kan give anledning til, at hyttens økonomi fremover vil blive forbedret!

Hyttens betydning for kredsens arbejde gennem de mange ar kan ikke vurderes for højt, og dette gælder ikke mindst de senere år, hvor opvarmningsproblemet er blevet effektivt løst. Selv i årets koldeste måneder er hytten sjældent ubeboet en week-end

Vi har altid mødt en enestående venlighed hos beboerne i Sdr. Næraa sogn, og vi retter en særlig tak til ejerne af Sdr. Næraa Hestehave - og dermed også til jagtejerne - fordi vi uhindret har kunnet færdes i skoven.

Lokaler

Kredsen har gennem hele sin levetid lidt under lokalemangel, hvilket dog blev afhjulpet noget, da menighedsrådet i 1955 købte det nuværende menighedshus, Ejbygade 39. Kredsen fik her overladt 2 små kælderrum, som førerne indrettede til et klasselokale og et patruljelokale; endvidere blev der plads til vort teltmateriale. For­uden disse 2 lokaler kan vi benytte konfirmandstuen i stueetagen, ligesom vi af og til benytter sognepræstens konfirmandstue på Bøge­vej. Da sognets KFUK-spejdere imidlertid også holder til i menig­hedshuset, kan der dog stadig tales om lokalemangel.

Sognets stærke vækst taget i betragtning, gør det ønskeligt, at en udvidelse af menighedshuset finder sted inden for en overskuelig årrække, og FDF tilsiger sin fortsatte medvirken til at nå dette mål. En tilbygning med en sal, der kan rumme 2-300 mennesker, vil være af stor betydning for menighedens arbejde og for den del af menighedsarbejdet, som spejderne og FDF udgør.

Seniorarbejdet

I de senere år har man også i FDF erkendt behovet for et arbejde specielt for de store drenge, seniorerne (17-20 årige), og i 1957 fik kredsen tilladelse til at disponere over nogle rum i Risingskolens kælder, som af drengene selv blev indrettet til hyggelige og kom­fortable klublokaler. Disse lokaler anvendes under den forhånden­værende lokalesituation desuden også flittigt til møder for andre af kredsens afdelinger.

Økonomi

En ret væsentlig del af førernes tid anvendes til at skaffe de nødvendige penge til kredsens drift. Der skal her ikke gås i en­keltheder vedrørende kredsens økonomi, hvorledes indtægterne frem­skaffes, og hvordan udgifterne fordeler sig. Blot skal nævnes, at for at få det til at gå nogenlunde rundt, skal kredsen årligt bruge ca. 10.000 kr., eller sagt på en anden måde ca. 50 kr. pr. dreng.

Det er efterhånden store beløb, som stat og kommune anvender til ungdomsklubber og skolernes fritidsklubarbejde, og det er na­turligt at stille det spørgsmål, om tiden ikke er inde til, at der be­vilges det frivillige børne- og ungdomsarbejde et årligt tilskud som en hjælp til bestridelse af nogle af de faste udgifter. Ligeledes ville det være en hjælp, såfremt klasselokaler og gymnastiksale på skolerne gratis blev stillet til rådighed.

Kredsens førere

Gennem årene har kredsen vokset sig stor og tæller i dag 225 drenge og førere; for de fleste førere gælder det, at de har været drenge i FDF.

På de følgende billedsider - kredsen gennem 21 år - ses drenge og atter drenge. Førerne ser man meget lidt til, men baggrunden for det glade FDF-liv er førernes pligtopfyldende og dygtige arbejde med og blandt drengene i det daglige, til møder, på ture og i lejre.

Måtte FDF, Odense 5. kreds, også i årene fremover have en stor flok førere, som dygtigt og samvittighedsfuldt vil arbejde med og blandt drengene under FDF's motto:

Med Gud for Danmarks ungdom.

Svend Aage Mørck,
kredsfører.